Skip to main content

Få inspiration

Er du nysgerig, så kig forbi showroomet. Mit showroom er åbent efter aftale, og alle er velkomne. Der er hele tiden nyheder og et stort udvalg. HUSK det er også tilladt bare at komme og kigge.

Skønne guldringe i “line nørgaard” showroom

Guldringe med brillianter og grå rosenslebne diamanter. Det silkematte look er særligt kendetegnende for “line nørgaard” smykkerne. Enkelte af ringene kan ses på hjemmesiden, andre i showroomet. Ringes laves ofte efter ønske i tæt samarbejde med kunden. Alle sten og diamanter er særligt udvalgte.

Fine tynde guldarmbånd

Fine tynde guldarmbånd med rosenslebne diamanter og hæmatitperler. Perlerne fåes i forskellige farver.

Skønne rosenslebne diamanter

Alle diamanter, perler og sten er nøje udvalgte! De håndslebne sten har et helt særligt silkeskær og fåes i et utal af faconer og farver. Udvalget er altid stort så kunden selv kan være med til at sammensætte sit helt personlige smykke.

Fine sølvsmykker i den særlige rå og feminine kombination

Sølvsmykker i fin rå/feminin kombination. Her ses igen den silkematte overflade i kombination med det blanke, der er særligt kendetegnende for “line nørgaard” smykkerne. Alle smykkerne kan ses på hjemmesiden.

Guldsmykker fra showroomet

Et udpluk af guldsmykker fra showroomet med bla. diamantkugler, brillianter, røgkvarts og månesten. Alle smykkerne er lavet i hånden på værkstedet.

Ørering i smuk farvekombination

Oxyderet ørering i den smukkeste farvekombination med røgkvarts, månesten og spinel.

Et kig i showroomet

Showroomet er åbent efter aftale, alle er velkomne. Der er hele tiden nyheder og et stort udvalg, HUSK det er også tilladt bare at komme og kikke.

Diamantøreringe med månesten

Oxyderede sølvøreringe med champagnefarvede diamanter og håndslebne månesten. Stenene fåes i mange smukke farver og faconner, og sammensættes ofte efter kundens eget ønske.

Guldring med vandakvamarin

Denne ring er et eksempel på en ring fremstillet efter kundens helt eget ønske. Både sten og guld var kundens eget. Ringen er designet til at vise stenen fra sin smukkeste side, så den passer til kundens øvrige smykker og stil.

Fine enkle sølvsmykker

Enkle sølvsmykker der kan kombineres på mange måder i hele sortimentet. Alle disse smykker er på hjemmesiden.

Monocle med guldhorn

Fin monocle i guld med en TW/vs 0,03ct diamant og hornvedhæng. Monoclen hænger i en vokset bomuldssnor, men fåes også med silkebånd eller kæde. Laves efter eget ønske på værkstedet. Creol-øreringe er meget populære igen, her et par lette elegante guldcreoler med diamanter og silkemat overflade.